


Skjortebøjlen er slank, fordi skjorter ikke har polstrede skuldre. Hænger man en habitjakke på den, bærer bøjlen kun det inderste af skulderen. Resten hænger frit og trækker nedad, og efter nogle dage ses det som en bule ved ærmegabet. I en butik betyder det, at jakken skal dampes, før den kan vises, og at kunden ser et skævt produkt på stativet.
En jakkebøjle løser det med en bred, buet skulder, der fordeler vægten over hele skulderbredden. Det er den samme logik som i et skræddersyet skab: jakken hænger, som den er syet til at hænge.
Til et jakkesæt, der skal vises samlet, er buksestangen det rigtige valg. Bukserne lægges over stangen med folden nedad, jakken hænger udenpå, og kunden ser sættet som ét produkt. Stangen på vores modeller er belagt med gummi eller skum, så bukserne ikke glider, selv når bøjlen flyttes mellem stativ og prøverum.
Klemmer er bedre, hvor bukserne sælges for sig og skiftes ud mange gange om dagen. Læs mere i guiden buksestang eller klemmebøjle.
Crosby jakkebøjle med buksestang er den klassiske habitbøjle i blank lakeret træ, sort eller hvid, 44 cm bred med 40 mm skulder og fast buksestang. 21,50 kr. pr. stk. ekskl. moms.
Carlton jakkebøjle med buksestang har samme brede skulder, men en mat, gummieret sort overflade og en skumbelagt buksestang. Gummieringen giver greb til jakker med glat foer og til bukser i lette stoffer. 26,95 kr. pr. stk.
Carlton skjortebøjle med buksestang er det lette alternativ til kombinationer af skjorte og bukser eller blazer og chinos, hvor skulderen ikke er polstret. Naturtræ eller sort, 10,25 kr. pr. stk.
Alle tre sælges i kolli á 50 stk. og sendes fra vores lager i Danmark på 1–3 hverdage. Se også sorte bøjler og hvide bøjler samlet.
Jakkebøjlen er den bøjle, kunden holder længst i hånden i prøverummet, og den følger ofte med hjem. Et logo på skulderen eller i midten trykkes i 1–2 Pantone-farver eller lasergraveres fra 300 bøjler i alt, og I må blande jakke-, skjorte- og klemmebøjler i samme ordre. Levering ca. 3 uger fra godkendt korrektur. Se priserne under logo på bøjler, eller prøv jeres logo i Logo-designeren.
Vejledende priser pr. stk. ekskl. moms fra lager: Crosby jakkebøjle med buksestang 21,50 kr., Carlton jakkebøjle med buksestang 26,95 kr., Carlton skjortebøjle med buksestang 10,25 kr. Kolli 50 stk. Levering 1–3 hverdage fra vores lager i Danmark. Betaling med kort eller på faktura.