Vælg den rette bøjle til din butik: skjorte, jakke, klemme eller buksestang

Fire bøjletyper dækker næsten alt tøj i en butik. Her er, hvad de hver især er lavet til, hvilken model vi anbefaler til hvilket tøj, og hvad de koster fra vores lager i Danmark.
  • Fire bøjletyperSkjortebøjle til skjorter, bluser og let overtøj. Jakkebøjle med bred skulder til jakker, blazere og frakker. Klemmebøjle til bukser og nederdele. Buksestang, når over- og underdel skal hænge samlet.
  • På lager i DanmarkAlle fire typer findes i træ på lager i Danmark. Fra 8,50 kr. pr. stk. ekskl. moms, levering 1–3 hverdage. Metalbøjler fra 4,95 kr.
  • Logo eller specialdesignLogo fra 300 bøjler i alt, modeller kan blandes. Skal bøjlen have en anden form eller farve, laver vi den fra bunden fra 500 stk.

Fire bøjletyper, fire opgaver

Hver bøjletype er bygget til én opgave. Vælger I efter opgaven, hænger tøjet rigtigt, og I slipper for at justere på stativerne hver dag.

Naturfarvet træbøjle med afrundede skuldre – Alsidig løsning til professionel præsentation af skjorter i butik og showroom (skjortebøjle)
Skjortebøjle
Smal og let bøjle til skjorter, bluser, T-shirts og let overtøj. Flere modeller har gummiriller eller hak til stropper, så lette tekstiler bliver liggende. Modeller: Bedford, Barry, Crosby, Halifax. Kolli 100 stk.
Naturfarvet træbøjle ophængt på væg – Enkel og alsidig løsning til professionel præsentation af jakker i butik og showroom (jakkebøjle)
Jakkebøjle
Bred, buet skulder, der bærer jakker, blazere og frakker uden at sætte mærker. Halifax har 42 cm bredde og 35 mm skulder. Modeller: Bedford, Barry, Halifax. Kolli 50 stk.
Træbuksebøjle med sorte clips, hængt på træplade – Klassisk klemmebøjle med stabilt hold.
Klemmebøjle
To justerbare klemmer med gummi holder bukser og nederdele i kanten uden presmærker. Til daglig drift med hyppig genopfyldning. Modeller: Bedford, Barry, Halifax, York, Wigan. Kolli 50 stk.
Sort jakkebøjle med brede skuldre og tværstang ophængt på rustik trævæg – Ideel løsning til professionel præsentation af komplette outfits i butik og showroom
Bøjle med buksestang
Gummibelagt tværstang, som bukserne hænger over, så et helt outfit kan vises på én bøjle. Til showrooms, vinduer og jakkesæt. Modeller: Carlton, Crosby. Kolli 50 stk.

Sådan vælger I efter tøjtype

  • Skjorter, bluser og T-shirts: skjortebøjle i træ. Glatte stoffer som silke og viskose hænger bedst på en gummieret Bedford.
  • Jakker, blazere og frakker: jakkebøjle. Til tunge frakker og uldjakker vælger de fleste Halifax eller Barry.
  • Bukser og nederdele: klemmebøjle. Jeans og tunge stoffer holdes bedst af York eller Halifax med metalklemmer.
  • Jakkesæt og færdige outfits: jakkebøjle med buksestang, Carlton eller Crosby, så jakke og bukser hænger sammen.
  • Kjoler og toppe med stropper: skjortebøjle med hak i skulderen.
  • Bælter, tasker og tilbehør: G hook, S hook eller Carpi clips på stangen.
  • Hotelværelser: Carlton hotelbøjle med pin og metalring, så bøjlen bliver i skabet.
  • Mange varer på lidt plads: metalbøjler (Bari, Alba, Bolzano, Cesena) har en slank profil og giver flere bøjler pr. meter stang.

Er I i tvivl mellem buksestang og klemmer, har vi skrevet en kort guide til valget.

Træ, gummieret eller metal

Træ er standarden i butik og showroom. Vores træbøjler er i massivt træ, der er hårdt, tæt og tåler mange års daglig håndtering. Træet kan lakeres hvidt eller sort, stå i naturtræ eller leveres FSC-certificeret. Træ er også den overflade, der egner sig bedst til logo med tryk eller laser.

Gummieret træ er samme bøjle med en mat, gummibelagt overflade. Den giver ekstra greb, så glatte og lette stoffer ikke glider af, og den mørke, matte overflade giver et roligt udtryk på stativet.

Metal er det slanke og billige valg. Bøjlerne fylder mindre, så der går flere på en meter stang, og de tåler at blive stablet og kørt rundt i butiksdriften. Fra 4,95 kr. pr. stk.

Hvad koster det, og hvor hurtigt kan I få det

Vejledende priser pr. stk. ekskl. moms fra lager: skjortebøjler i træ 8,50–13,50 kr., klemmebøjler 9,75–16,50 kr., jakkebøjler 19,95–26,95 kr., metalbøjler 4,95–10,75 kr. Webshoppen sælger i hele kolli: skjortebøjler 100 stk., klemme- og jakkebøjler 50 stk., metalbøjler 100 stk.

Alt på lager sendes fra vores lager i Danmark på 1–3 hverdage til hele Europa. Betaling med kort eller på faktura. Logo kan lægges på alle lagermodeller fra 300 stk. i alt, og I kan blande modeller frit. Prøv det i Logo-designeren.

Sådan kommer I videre

Skal I bruge bøjler nu?
Alle lagermodeller sendes fra vores lager i Danmark på 1–3 hverdage.
Skal der logo på, eller skal bøjlen designes?
Logo fra 300 stk. Specialproduktion fra 500 stk. Vi svarer inden 1 arbejdsdag.
Brugt af 2.000+ butikker og brands i Europa · Betaling med kort eller faktura · Priser ekskl. moms

Ofte stillede spørgsmål

Skjortebøjler og metalbøjler sælges i kolli á 100 stk., klemme- og jakkebøjler i kolli á 50 stk. Prisen pr. kolli står på hver produktside.

Ja. I webshoppen bestiller I hver model i hele kolli og kombinerer frit. Ved logo gælder minimum 300 bøjler i alt, og modellerne kan blandes, fx 200 skjortebøjler og 100 jakkebøjler.

En klemmebøjle med metalklemmer, fx York eller Halifax. Klemmerne er gummibelagte, så de holder uden at sætte mærker.

Buksestangen er en fast, gummibelagt stang, som bukserne hænger over, typisk sammen med jakken på samme bøjle. Klemmebøjlen holder bukserne i linningen med to justerbare klemmer og bruges til daglig drift og genopfyldning.

Ja, alle lagermodeller kan få tampontryk i 1–2 farver eller lasergravering fra 300 stk. i alt. I kan se jeres logo på bøjlen i Logo-designeren, før I beslutter jer.

Læs også

Valgguides
Farvevalg på bøjler
Naturtræ, sort, hvid eller gummieret.
Valgguides
Buksestang eller klemmebøjle?
Hvornår I skal vælge hvad.
Materialer
FSC-certificerede bøjler
Hvad mærket betyder, og hvad I får.
Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tomTilbage til webshop
Beregn forsendelse