Alle vores lagerbøjler er i massivt træ eller stål og sendes fra vores lager i Danmark på 1–3 hverdage. Forskellen ligger i, hvad de skal bære, hvordan de føles, og hvor mange der skal være på stangen.



Kunden ser bøjlen, før tøjet røres. En let plastikbøjle forbindes med masseproduktion og lagersalg, mens træ og metal signalerer, at der er tænkt over præsentationen. Det påvirker, hvad kunden forventer at betale, før prisskiltet er læst.
Plastik giver også mindre støtte. Tynde bøjler bøjer under jakker og frakker, så skuldrene falder, og tøjet skal rettes hele dagen. Og når kunden tager varen af stangen, er bøjlen det første, der mærkes i hånden: vægt, overflade og stabilitet er en del af oplevelsen af kvalitet.
Plastik har sin plads på lageret og i transporten, hvor bøjlen ikke ses. På salgsgulvet vælger butikker med fokus på præsentation træ eller metal, og de fleste af vores kunder bruger træ til det, kunden skal se, og metal der, hvor der skal mange varer på lidt plads.
Skal I vælge model og ikke kun materiale, så start i guiden til bøjlemodeller.
Vejledende priser pr. stk. ekskl. moms fra lager: træbøjler 8,50–26,95 kr. afhængigt af type, gummierede fra 12,25 kr., metalbøjler 4,95–10,75 kr. Træbøjler sælges i kolli á 50 eller 100 stk., metalbøjler i kolli á 100 stk. Levering 1–3 hverdage fra vores lager i Danmark. Betaling med kort eller på faktura.